SWEET AS
Det er sweeet at rejse! - uuh hvor ville vi gerne vi bare kunne blive ved og ved og ved...
Vores hoveder er dog ved at vaere godt proppet med mange nye indtryk og oplevelser der endnu ruller ind!
Siden sidste blogindlaeg har der vaeret mange ting paa faerde...
Den 22. januar sejlede vi med faergen til sydoen, som virkede til at vaere et helt andet land end det vi for en lille maaned siden floej til! New Zealands sydoe er fuldstaendig blaendende flot og kan paa ingen maade maale sig med hvad nordoen har at byde paa!
Inden jeg gaar i gang med at fortaelle om de saftige detaljer fra vores endnu korte ophold paa sydoen, skal i hoere om vores sidste tid paa nordoen.
Vi ankom doedtraette til New Zealands hovedstad Wellington. Vi blev inkvarteret paa et lille seksmands dorm som i den grad lugtede af skidt-fisk eller en fed aften i byen og en "KANON" toemmermaendsdag! Bradr... Hostellet havde faaet den geniale ide at begraense udluftningen paa vaerelset ved at haenge en laas paa vinduet! What the F***! Det blaeser meget i Windy Welly (et af Wellingtons kaelenavne) deraf grunden. - Jeg/Rikke var ved at panikke, saa jeg greb min haarspray og sproejtede hele rummet til... 2 sek efter kom den grimme lugt listende igen... "Jeg skal ud! lige nu!", sagde Rikke. Vi smuttede et par timer og krydsede fingre for at stanken ville fordufte hurtigt!
En sand historie om aben med den roede pandelampe:
Dette var ikke den eneste "sjove ting" som skete paa vaerelset... Udover Frederik og jeg, Grace og Rob boede der ogsaa to andre paa vaerelset. Heraf en englaender og en hollaender, som en aften besluttede at de skulle i byen, men lovede at vaere stille naar de kom hjem om natten. Cool - hyg jer, taenkte vi :)
Midt paa natten blev vi vaekket af englaenderen som havde slaebt en pige med ind paa vaerelset - toesen var dog interesseret i holaenderen, som allerede var gaaet i seng... I cirka en time forsoegte hun at lokke holaenderen med diverse tilbud, men han ville bare sove... En time efter vaeltede englaenderen ind af doeren igen - dog denne gang fast besluttet paa at gaa i seng... Han larmede saa meget at vi ikke kunne undgaa at vaere vaagne... Da vi troede han endelig var faldet i soevn, fandt han en roedt lysende pandelampe frem og sprang saa ud af doeren kun ifoert pandelampen og underbukser.. Oh shit, nej nej nej hvad laver du galning! 5 min efter kom han tilbage med en pose chips, stod et kort oejeblik i doeraabningen som en abe... gav sig saa til at gnaske chipsene hoejlydt i sig, mens han med pandelampen laeste hvad tidligere gaester paa hostellet havde skrevet af jokes paa braedderne i koejesengen... Gnask, smask, gnask i en halv time! Endelig blev der stille men pandelampen forblev taendt hele natten...
Om morgenen vaangede vi alle af at englaenderen igen vaeltede ud af sengen med orange oerepropper og nat-klap for oejnene. Med udstyret og stadigvaek kun ifoert underbukser forvillede han sig ud paa gangen og kom tilbage et par minutter efter og faldt saa i soevn i sengen igen... Vi flaekkede alle sammen af grin, men han var totalt vaek og sandsynligvis traet efter hans aktive nat... The End
Wellington blev vores pusterum paa Nordoen. Vi slappede i den grad af, men gik dog ikke helt i staa :) I loebet af dagene besoegte vi bl.a. Wellingtons enorme Museum, korte i den roede cable car som er en af Wellingtons mest populaere atraktioner. Derudover spiste vi picnic i botanisk have og besoegte planetariet samt gik en del ture paa havnepromenaden. Sidst men ikke mindst satte vi et punktum for vores tid i Wellington og nordoen ved at fejre Rikkes 22 aars foedselsdag med et brag af en fest!
Havne promenaden
Wellington Museum
 |
| Kaempe blaeksprutte! |
 |
| En blaahvals hjerte i normalstoerelse |
 |
| Rikke - Man kunne tage billeder og lave videoer af sig selv og placere dem i en kaempe collage paa flere storskaerme... Loads of fun! |
 |
| Maori hytte |
 |
| Post kort i 1000-vis |
 |
| En af Wellingtons gaagader her Cuba Street. |
 |
| Shopping Arkaden Old Bank |
Cable Car
Planetariet
Botanisk have/Rikkes nye sko
Havne promenaden (igen)
 |
| Sovende aender |
Rikkes foedselsdag
Wellington - Kaiteriteri (Sydoen)
Den 22. januar tog vi tidligt om morgen faergen til Sydoen. Det var svaert at komme ud af sengen efter en hyperaktiv nat - sejlturen fra Wellington til Nelson skulle efter sigende vaere en flot tur igennem smukke Marlborough Sounds, men vi var begge saaaaa traette at vi sov hele vejen paa en af cafeernes sofaer...
Fra Nelson gik turen med kiwibussen til den lille by/ferieresort Kaiteriteri. Omraadet er utroligt smukt, specielt med havet som blidt skyller ind over kysten i bugten faa meter fra hostellet vi boede paa.
 |
| Kaiteriteri |
Dag 1: Foerste morgen tilbragte vi i havkajak, hvor vi padlede langs kysten fra Kaiteriteri, sejlede ud til "Split Apple Rock" fik et glimt af Abel Tasman national park.
Da vi holdte en pause paa en af bounty strandene sejlede en freelance fotograf forbi i sin kajak. Han ville tage billeder af vores lille gruppe og os mens vi posede, hoppede i og sejlede forbi "Split Apple Rock". Vi glaeder os til han mailer os billederne! Hvis billederne bliver opkoebt vil de bliver vist i magasiner, kataloger, brochurer og som postkort verden over. Cool! ik?
 |
| "Split Apple Rock" |
Dag 3:
Vi valgte at leje en bil den tredje dag for dermed selv at koere til sydoens nordligste punkt Farewell Spilt paa Golden Bay. Vi var heldig med vejret allerede fra om morgenen saa dagen var doemt til at blive helt fantastisk. Vi stoppede foerst ved Source of Riwaka River - floden loeber i underjordiske grotter og ud igennem en skov hvorfra den danner de klareste stroemme og krystal klare soeer. Ifoelge maorierne skulle floden vaere magisk og betyde liv - Frederik tog en taar af vandet i haabet om at han havde fundet ungsdommens kilde eller han om ik andet ville leve for evigt ;)
Derfra koerte vi til Hawkes hvor vi fik en storslaaet udsigt af Golden Bay og Abel Tasman.
Derfra koerte vi til Fangorn skov, skoven der i "Lord of the Rings" er kendt som Chatwood Forest, hvor traerne er levende. Efter en god gaatur paa cirka en time dybt ind i skoven kom vi til Harwoods Hul der er 357 meter dyb - Det var ret vildt og Frederik skulle selvfoelgelig udfordre skaebne ved at kravle saa taet han kunne paa kanten til dybet...
 |
| Hvad er op og hvad er ned... Kan i se det? ;) Skoven spejlede i soen... |
 |
| Frederik alt for taet paa kanten til Harwoods Hole! |
 |
| Harwoods Hole |
Derefter blev det tid til frokost som vi spiste i Takaka mmh... Byen var alternativ og nogle besat af "Lord Of The Rings". En lignede gandalf mens en anden lignede en elv som glaedeligt optraadte med floejte musik paa gaden.
 |
| Laekker alternativ pizza! Kylling, creme fraiche, en slags floedeost i skiver, tranebaer sovs mm. |
Herefter gik turen til Pupu Springs - en soe med det klareste vand i New Zealand. Vandet var saa klart at man kunne kigge ned paa bunden, see planternes formationer og farver var helt tydelige. Vi var overbevidste om at soen ikke var dybere end 1 meter, men den var 4 m!
Dejlig dag og sjovt at koere bil i et andet land, hvor man tilligemed koerer i den modsatte side...
Kaiteriteri - Westport
Paa turen til Westport stoppede vi ved Cape Foulwind sael koloni, gik en tur langs en de barske strande pa sydoen og besoegte Punakaiki Pancake Rocks (sten formet som pandekager). Sent paa eftermiddagen ankom vi til Westport, - en meget kedelig by som desvaerre ikke havde meget at byde paa. Byen er mest af alt kendt for deres miner. Naesten alle byens indbyggere arbejder i minerne og har gjort det i generationer, mens hustruerne er hjemmegaaende. Med kiwiexperience er man tvunget til at tage en overnatning her for at chauffoeren kan faa et hvil. - Om aftenen minglede vi med de andre fra bussen og hyggede med en af filmene fra "Lord Of The Rings".
 |
| Pandekage sten |
Westport - Mahiapua
I Mahiapua koebte vi kostumer til om aftenen hvor vi skulle feste paa den legendariske "Poo Pub" - vores tema var "P Party" saa vi klaedte os ud som Pirater! Wraah! ;)... Stedet der mest af alt lignede en nedlagt gaard havde naesten siden grundlaeggelsen af kiwiexperience arrangeret udklaedningsfester for selsskabets mange unge mennesker! "Poo Pub" er ejet af en aeldre mand paa 86 aar. Han gav en spoejs og sjov velkomst i bussen og serverede saftige boeffer til os inden festen blev skudt i gang.
Pyyha! en vild aften det blev til!! ;)
 |
| P Party |
Mahiapua - Franz Josef
Man laerer det bare aldrig - toemmermaend (rikkes) er en grim ting! Dagen efter var det ombord paa bussen med afgang til Franz Josef glacier. Paa vejen koerte vi forbi Bush Man's centre, et musuem som fortaeller om den gang maend var rigtige maend i NZ og foer turister rigtigt blev landets stoerste indtaegt... naermere fortalte museumet om hvordan folk ved kysten levede af at slaa raadyr ihjel fra helikoptere og indfangede dem til raadyrfarme for dermed at stoppe oedelaeggelsen af NZ natur som raadyrene var skyld i. Bedrifterne er kendt som New Zealands last great adventure hvor otte maend doede. Stedet var skoert! aldrig har vi oplevet noget sted hvor man udelukket kunne grine, glo som en dum og taenke hvad sker der lige her??? (man skulle nok have vaeret der... )
Hen paa eftermiddagen ankom vi til Rainforest Retreat hostel i Franz Josef - det bedste hostel vi indtil nu har boet paa, specielt pga. den gratise kaempe udendoers spa/boblebad - Mmh!
Dagen efter stod den paa fuld dags glacier hiking! Det var en haard trekking tur. Foerst igennem en rengskov, saa 2 km til foden af Franz Josef Glacier for saa endelige at betraede isen med crampons. Det regnede hele dagen, saa vi var gennembloedte efter den syv timers glacier hike! Men oplevelsen var alligevel vild, men meget svaert at forstaa at vi faktisk besteg en glacier!
 |
| Foden af Franz Josef Glacier |
Dagen afsluttede vi med at hoppe i byens glacier hot pools, det var fantastisk at blive toeet op og maerke varmen stroemme ud i hele kroppen... (Vi kommer til at savne alle de hot pools/springs vi har vaeret i - de er guld vaerd!)
NEXT STOP
Wanaka
Derfra koerte vi til Fangorn skov, skoven der i "Lord of the Rings" er kendt som Chatwood Forest, hvor traerne er levende. Efter en god gaatur paa cirka en time dybt ind i skoven kom vi til Harwoods Hul der er 357 meter dyb - Det var ret vildt og Frederik skulle selvfoelgelig udfordre skaebne ved at kravle saa taet han kunne paa kanten til dybet... 
