Den sidste tid

Back to the top 

Jeg ved knap nok hvad jeg skal skrive... jeg er naesten tom for ord... 
Det er maerkeligt, at vi i dag tager ud til lufthavnen ikke for at drage videre til et nyt land men for endnu en gang at "vende op og ned paa verden" ved at tage afsted fra New Zealand paa den sydlige halvkugle hjem til smoerhullet Danmark paa den nordlige halvkugle. 

Vi vil helst ikke sige farvel, ikke kun til New Zealand, men til vores rejse rundt om jorden. Men vi maa jo erkende at rejsen nu er naaet til sin ende og at der ikke er flere dage at tage af, snart kun et par timer... Men det bliver nu dejligt at komme hjem efter at have vendt paa hovedet i 6 maaneder down under... ;)

Auckland

Den sidste uge skulle i den grad nydes, paa trods af luften naesten er sivet ud af ballonen, saa ville vi bestemt ikke spilde tiden. Efter tre dages rejse fra syd til nordoeen naede vi omsider Auckland der ogsaa er den sidste destination paa hele vores jordomrejse.  I dagene op til afrejse besoegte vi bl.a. skycity for at tage billeder med disse faetre -

Tintin

Avatar

Gollom - Lord Of The Rings

Og Kelly Tarltons antarktiske undervandsverden, hvor vi saa smukke konge pingviner, mange slags soeheste, kaempe pigrokker og farlige hajer! 

I denne boks var vandet samme temperatur som det pingvinerne svoemmer i paa antarktisk. Man kunne dyste to mod hinanden og se hvem der kunne holde sin haand laengst tid i vandet. Rikke maatte tage sin haand op efter kun 10 sek. Frederik udholdte over 30 sek. (man skulle se om man kunne holde haanden i 30 sekunder under vandet) Uf! det var IS koldt!!

Konge pingviner (King penguin) er verdens naeststoerste pingving kun overgaaet af kejserpingvinen. Begge kendetegnes af de karakteristiske gule aftegninger, hvoraf konge pingvinens gule farve er mest fremtraedende. Konge pingvinen kan blive op til 90 cm og veje 15-17 kg. 

Denne lille ven er en Aeselpingvin (Gento penguin) og kan blive 50-60m hoej og vejer 5-7 kg.

Pigrokke (stingray)

pigen her fodrede pigrokkerne med haanden. For at pigrokken ikke af natur skulle nedlaegge hende, havde de laert dem at spise paa en saadan maade at hun stikker haanden helt ned i munden paa den og pigrokken i stedet svoemmer paa hoejkant naar den bliver fodret. Det saa noget voldsomt ud da hun fodrede dem, fordi de omklamrede hende fra alle sider, saa hun flere gange var ved at vaelte omkuld. 

Pigrokken er farlig fordi den kan draebe med piggen placeret i halespidsen. Men pigrokken kan kun fyre piggen af en gang og den goer det kun hvis den foeler sig truet paa livet. 

Disse kaempe fisk svoemmede rundt i samme basin som rokkerne.

Nogle fik aeren af at svoemme rundt i et bur, mens hajerne cirkulerede nysgerrige taet paa dem. (de betalte ogsaa kassen for det!) 

Den store hvide haj
Den kan blive op til 8 meter lang og dens mund kan blive op til en meter bred.

Man bevaegede sig igennem denne tunnel, mens hajer og andre fisk svoemmede over sig.

Legoland under vand

soeheste

Soehesten her lever i Milford sound.

Pingvin bamse 

Derudover tog vi en faerge fra Auckland til Waiheke Island. Oeen minder meget om Mallorca, dog ser man ikke store hoteller, men i stedet har indbyggerne faaet tilladelse til at have i alt fire gaester boende hen over sommeren. Desvaerre koster det mere end hvad man vil betale! f.eks. kan det koste op til 2000 NZ$ (ca. 10.000 Dkkr.) for to overnatninger i et af de bedst beliggende huse paa oeen. Dagen vi ankom til oeen var vejret utroligt smukt saa vi noed det meste af eftermiddagen paa en af oeens flotte strande, hvor det helt klare hav, der kommer fra Great Barrier Reef, skyllede ind over kysten.

Vores andensidste aften spiste vi paa en hyggelig restaurant i downtown Auckland ved navn a Little Italy, namme nam :). Derudover tog vi paa Freddys Ice House, ogsaa kaldet Aucklands koldeste oplevelse. Vaeggene, stolene, de flotte skulpturer og selv glassene som vi hver fik en drink i var alt sammen haandlavet af is. 

Det bliver svaert at sige farvel til NZ, som vi efterhaanden er begyndt at holde rigtig meget af. 
NZ er stolte af deres land og elsker at vise det frem. Deres gode evner til at reklamere for sig selv er sandsynligvis ogsaa grunden til turisme er blevet deres stoerste indtaegtskilde. 
Vi faldt for de smukke billeder vi saa inden afgang og fortaellingerne  om NZ, der eftersigende skulle vaere til land hvor man kunne opleve fire aarstider paa en dag og se verdens mest unikke natur... Der er mange, mange turister saa NZ har bestemt skabt opmaerksomhed omkring sig selv. Det er helt utroligt hvor mange danskere, svenskere, hollaendere og tyskere vi har moedt. Det er maerkeligt hvad der lige goer at denne verdensdel bliver saa tiltrukket af at tage til New Zealand og ikke mindst Australien som er naeste maal for mange rejsende...

Der er mange ting man kan give sig til i NZ, og man bliver let fristet. Desvaerre koster naesten alt penge og det er efter vores mening for dyrt i forhold til hvad man faar... Det mest aergelige er, at man i mange tilfaelde skal betale for at opleve naturen, som NZ mest af alt er kendt for... Det burde vaere gratis at nyde naturen uanset hvor i verden man befinder sig. Naar naturen bliver paapeget eller omtalt for meget og man skal betale penge for at gaa en tur, synes vi ikke den virker naer saa skoen og overvaeldende.
New Zealand er et fantastisk land at besoege, men fordi alt er for dyrt kan de glaeden, af det man oplever, blive frataget en smule. 
Hvis vi skulle have gjort det anderledes ville vi nok kun have rejst med kiwi experience det foerste stykke tid for saa at leje en bil maaske de sidste 14 dage. Kiwi Experience giver kun et groft indtryk af landet, dvs. der er mange afkroge af NZ, som man ikke kommer til at opleve.


Paa trods af alt det er vi begge glade for at have rejst til NZ, for landet er helt sikkert et besoeg vaerd. Vi kommer specielt til at savne kiwierne, der er et fantastisk folkefaerd. Deres engelske accent, humoer og venlige vaesen skaber en helt saerlig varme. Og den natur som ikke kostede os en flad oere gjorde saerligt et kaempe indtryk. Et af de bedste minder er da vi soppede i en helt klar, blaa og meget kold soe med smaa fisk svoemmende omkring vores foedder.  Netop smaa oejeblikke som disse er grund nok til ogsaa at vende tilbage...

Billederne herunder blev taget paa busturen til Christchurch:

Travel life
Det har vaeret en kaempe oplevelse, at se verden paa egen haand - dog har det gjort en forskel, at vi har vaeret to til at loefte den opgave, det har vaeret at komme helskindet tilbage til Danmark. 

For mange staar det foerst paa listen at rejse alene, men for os betoed det meget, at vi havde hinanden saa vi bl.a. kunne dele vores mange oplevelser og indtryk. Det har ogsaa vaeret en hjaelp, at vaere to naar vi skulle klare alt lige fra planlaegning, finde vej, forstaa specielt hvad de spansktalene sagde til os (svaert!) - og lige til de daglige ting som at lave mad og vaske toej. Det har ligeledes vaeret trygt, at have en man kender godt ved sin side, saerligt paa tidspunkter hvor man traengte til et kram, enten fordi man savnede jer derhjemme eller fordi tingene bare steg sig til hovedet.  Men det kan bestemt ogsaa vaere en udfordring. Man finder hurtigt ud af den andens graenser og hvilke knapper man ikke skal trygge paa... ;) Selvom vi synes vi kendte hinanden godt inden vi tog afsted, saa kender vi i hvertfald hinanden rigtig, rigtig godt nu!

Man bliver i den grad klogere paa mange ting, ikke blot omkring sig selv og den anden, men ogsaa omkring sit syn paa og forestilling omkring livet i lande langt vaek fra Danmark. Vi er baade blevet skraemt, forbavset, roert og har grinet af kulturforskelle, men vi er ogsaa blevet positivt overrasket og imponeret. Giver man sig tid til at gaa i dybden med landet, faar man ogsaa aeren af at opleve noget, der kan vaere helt unikt og som andre maaske aldrig kommer til at se eller vil forstaa...

Back to reality

Vi er meget taknemmelige og glade for alt hvad vi har oplevet. Et halvt aar virkede til at vaere lang tid da vi tog afsted og som en evighed da vi havde rejst i to maaneder, men nu undre vi os over, hvor tiden er blevet af og det foeles, som var det igaar vi tog afsked paa paronen. 


Efter et halvt aar hjemmefra er der meget man kommer til at savne og vi maa nok erkende at ude er godt men hjemme bedst.

Vi glaeder os til at komme hjem for foerst og fremmest at give et knus til alle dem vi holder af. For derefter at spise en masse traditionel dansk mad. En klistre, laekker kae paa bageren og et glas maelk til at tage soedmen kunne vi godt spise lige nu!... For ikke at snakke om havnegrillen i Hirtshals - en ristet hotdog eller en boefsandwich - aah aah nu loeber mundvandet! STOP! 

Der bliver meget, at komme hjem til. Der er mange valg som skal traeffes og ting vi skal have bragt i orden. Det bliver en stor mundfuld og vi skal sandssynligvis bruge et lille stykke tid til, at blive koert ind paa sporet igen efter et halvt aar, hvor vi har haft frihed til, at goere lige hvad vi havde lyst til...

A new dream begins

At rejse giver sig blod paa tanden, man faar lyst til at opleve mere! Jeg er tror vi vil foele en hvis uro og udlaengsel naar vi kommer  hjem. Jeg har allerede taget mig selv i at begynde paa planlaegningen til et nyt eventyr, selvom vores nuvaerende endnu ikke er helt afsluttet... 

Lonely Planet boeger.

Specielt er jeg endnu tiltrukket af Sydamerika, da det er et kontinent som vi ikke helt fik afsluttet.   Oeverst paa min liste staar Cuba og Mellemamerika komineret med de resterne lande i Sydamerika som vi ikke oplevede. Dertil et gensyn med Chile, for at udforske Pantagonia og drage videre til antarktisk. 
Det lyder skoert og naesten umuligt, men naar man taenker over det loed rejsen til Sydamerika og videre til NZ jo ogsaa helt tosset, - men vi gjorde det!...
Paa min liste over ting, jeg skal se inden jeg doer, staar ydermere landene Nepal, Japan, Tibet, Indien, Combodia, Laos og Kina efterfuldt af alle andre lande i verden ;) hihi...  


See You Later, Alligator

Dette blogindlaeg bliver vores sidste - i denne omgang... Derfor vil vi gerne sige tak til alle jer trofaste laesere som har fuldt os. Det har vaeret en fornoejelse og vi er glade for, at kunne dele vores oplevelser sammen med jer paa trods af, at det har vaeret paa et langdistance forhold. Vi synes det har vaeret spaendende at fortaelle, og vi haaber I saerligt har nydt at se vores billeder og ikke mindst har laert en lille smule mere om verden omkring Danmark.

Vi rejser fra New Zealand den 28. februar kl. 23.59 (NZ dag/tid) og lander i Kastup lufthavn den 29. februar. Derefter tager vi toget fra Kastrup kl. 00.05 og ankommer tidlig morgen den 1. marts paa Hobro station kl. 05.12.

bye, bye