OPLEV VERDEN: The Shaky City & The Whale Tale

Christchurch
The Shaky City

Fra Queenstown vendte vi snuden mod nord til Shaky City. Vi var spaendte paa, at skulle opleve Christchurch der siden september 2010 har været ramt af 7.500 jordskælv, hvor de to største på 7,1 og 6,3 på richterskalaen ramte Christchurch i henholdsvis sep. 2010 og det sidste i feb. 2011 som draebte 184 mennesker.

Det blev en (i NZ) rekord lang bustur paa 10 timer til Christchurch fra Queenstown. Normalt saetter kiwibussen passagerer af ved tolv forskellige hostels, men mange hostels blev oedelagt under jordskaelvet, derfor er antallet blevet skaaret ned til kun fem. Efter indkvarteringen paa hostellet Foley Towers traengte vi til frisk luft. Solen var begyndt at gaa ned og violette farver daekkede himlen hen over Christchurch.

Mange af byens neo-gotiske bygninger, bl.a. den ikoniske Christchurch Cathedral blev alvorligt skadet under jordskaelvet og saerligt blev byens centrum omkring Cathedral Square ramt mest. Siden februar valgte de af sikkerhedsgrunde at afskaerme hele den indre bydel med hegn og advarselsskilte, da risikoen var stor for at flere bygninger ville kollapse hvis et nyt jordskaelv igen skulle ramme byen. Omraadet er kendt som RED ZONE.

Bykort over Christchurch. Det roede omraade er RED ZONE og daekker hele centrum.

Det var barsk at gaa rundt om RED ZONE og igennem hegnet se glimt af hvad der lignede en spoegelsesby. Der ligger endnu brosten og glasskaar overalt. Mange noegne bygninger med mure, der bogstaveligtalt er revet af og asfalt der slaar revner og kaster sig op i hoeje kantede flitsbuer. Det var skraemmende at se hvilke kraefter naturen har og stoerrelsen af katastrofens omfang. Der er ikke mange bygninger i det relative store omrade red zone, som har overlevet rystelserne, men de som har overlevet kan ikke benyttes grundet faren for at nabobygningen styrter sammen. Oplevelsen blev ikke mindre uhyggelig af lysreguleringerne, som udelukkende blinkede gult, skiltene der skrev ROAD CLOSED og endnu flere skilte som advarede om ingen adgang pga. ekstrem fare. Endnu mere maerkeligt var det, at tage billeder af saa stor en tragedie. Det var en tom foelelse og man foelte sig pludselig meget lille og saarbar.

De beboere som var flygtet under jordskaelvet, kunne vende tilbage til et klistermaerke som dette tapet paa dereres hoveddoer. Mens de var vaek blev alle bygninger gennemgaaet for skader. Husene med dette maerke var strengt forbudte at gaa ind i paa grund af nedstyrtningsfare. Husejerne skulle derfor have tilladelse, foer de kunne gaa ind i deres hjem og hente deres mest uerstattelige ejendele.

Naesten alle kirker i byen er blevet oedelagt under jordskaelvet. Gudstjenesterne er i stedet flyttet ind i andre bygninger.

Vi maatte tage en ekstra dyb indaanding, da vi stoppede ved grunden hvor den tidligere kontorbygning laa. Paa hegnet hang billeder der symboliserede sorg, kaerlighed og haab - alle malet af boern i samarbejde med en lokal kirke. Igennem hegnet kunne vi se bunker af visne blomster, som endnu laa paa jorden fra de paaroerende til ofrene. For foedderne af os stod en frisk smuk buket med en roed hjerteballon sammen med et valentinskort. I baggrunden kunne vi svagt hoere sang. Oejeblikket var naesten som en slutning paa en ulykkelig kaerlighedshistorie, saa man kunne ikke undlade at blive en smule roert da vi laeste kortet op...

Med al vores respekt tillader vi os at citere kortet:

”To my dearest cormel,

Today is Valentine’s Day and I can’t help it but miss you so much more today. It is nearly a year since we lost you but it feels just like yesterday. I am still keeping the card you bought for me last year and will treasure it for the rest of my life.

As you would probably know by now, today would have been the day I proposed to you if I already hadn’t during your birthday last year. This life would be so much more beautiful with you around.

I have received your card in my dreams a few weeks ago. I will certainly stay strong. Please stay strong and happy wherever you are.”

Oversaettelse til dansk:
" Til min kaereste comel

I dag er det Valentinsdag og jeg kan ikke goere for det, men savner dig endnu mere i dag. Det er netop et år siden vi mistede dig, men det føles ligesom i går. Jeg gemmer stadig det kort, som du gav mig sidste år, og vil passe paa det resten af mit liv.

Som du sikkert ved nu, i dag ville have været den dag, jeg friede til dig, hvis jeg ikke allerede havde gjort det paa din fødselsdag sidste år. Dette liv ville have været så meget smukkere med dig omkring.

Jeg har modtaget dit kort i mine drømme for et par uger siden. Jeg vil helt sikkert forblive staerk. Vaer staerk og glad, uanset hvor du befinder dig. "

Pladsen hvor den tidligere kontorbygning laa - visne blomsterbuketter haenger endnu i hegnet.

Et kort oejeblik glemmer man at jordskaelvene i Christchurch ikke kun var skyld i massive materielle oedelaeggelser, men ogsaa at mange menneskeliv blev tabt.
Konstant bliver beboerne mindet om katastrofen. - Byen har efter jordskaelvet i feb. 2011 haft mere end 900 efterskaelv og det er svaert at se fremskridt i genopbygningen fordi omfanget er saa stort.
Christchurch er en foelelsesladet by; livsglaeden blev brat frataget naesten alle, - for havde man ikke mistet sit hus, havde man maaske mistet sit arbejde, havde man ikke mistet sit job havde man maaske mistet en man holdte af.

Haabet er for mange endnu ikke eksisterende. - Vi fik fortalt af en tidligere rejsende, som havde talt med en lokal kvinde. Kvinden var mor til to og hendes mand arbejdede som maler. Hun oenskede at flytte fra byen og begynde et nyt liv et andet sted i NZ, primaert paa grund af boernenes angst for at gaa alene paa gaden og sove om natten. Bl.a. matte hun hver nat ligge med sine boern under spisebordet for at faa dem til at sove. Hendes mand derimod oenskede at blive fordi der nu var arbejde at hente. Han var ikke kynisk, men pengene kunne familien i den grad bruge...
Mange har allerede forladt deres hjem i Christchurch, selv deres bil og mange ejendele har de ladet blive tilbage for at starte paa en frisk. Saa det maa vaere et kaempe dilemma at skulle vaelge i mellem at flytte fordi frygten for at katastrofen rammer igen er for stor eller at blive og tage kampen op for saa at vente paa lysere tider.
Vi maa haabe at “tiden heler alle saar” og at specielt boernene i byen ikke laengere skal vaere bange for at sove om natten eller gaa alene til skole.

Dagen efter saa vi Christchurch i dagslys... Vi forventede bestemt ikke det syn der moedte os, oedelaeggelserne var ikke blevet mindre, men vi saa for alvor et folk som kaempede for byen. - Der var baade latter og smil i det Christchurch kalder for the pop-up center. En gaagade primaert skabt af farverige containere hvori alle butikker og mange af de cafeer, som laa i centrum er startet op i. Derudover var der soerget for smaa ting som blomsterbede og baenke, men som ialt skabte en hyggelig atmosfaere. Vi gnaskede en New Zealandsk hotdog og isvaffel i os, mens vi lyttede til live jazz musik... Det var super fedt at se hvordan byen alligevel langsomt kommer til live og se hvilken forskel et saa kreativt opsaet kan goere for en by naesten i ruiner. Der er haab for Christchurch og vi er sikker paa at byen i naermeste fremtid igen vil finde sin aand.

Pop-up city

Kaikoura

The Whale Tale

Efter Christchurch koerte vi til den lille fiskerby Kaikoura. Kaikoura betyder Kai = spise koura = fisk, dvs. at spise fisk. Det var her det oprindelige folk maorierne havde de stoerste fangster. I dag er byens stoerste indtaegtskilde ogsaa livet i havet, - man kan eftersigende faa de bedste Fish and Chips og andre laekre fiskeretter. Men grunden til der i den grad stroemmer turister til Kaikoura er pga. muligheden for at svoemme med vilde delfiner ikke bare 3 - 20 delfiner, men op til 400 delfiner paa en gang! Derudover kan man komme paa hvalsafari - specielt holder den gigantiske Kaskelothval til i farvandene taet ved kysten.

Da vi allerede havde svoemmet med delfiner i Paihia, valgte vi at spare pengene og i stedet hoppe ombord paa en hval-safari-baad! Det var en kaempe, kaempe oplevelse! Ikke nok med at vi saa fem kaskelothvaler, saa var vi ogsaa heldige at opleve omkring 200 vilde, legeglade Dusky delfiner!

Lige lidt facts om kaskelothvalen:

Kaskelothvalen er verdens stoerste hval med taender. Den kan blive op til 18-20 meter lang og veje op til 50 tons. Kaskelotter hoerer til blandt de dybest dykkende hvaler og kan dykke over 2 timer (dog typisk kun 1 time) og dybder paa over 3 km (typisk kun 2 km). Det var svaert for os at se hvor stor kaskelotten i virkeligheden er da vi kun kunne se ca. 10% af dens masse - faktisk lidt ligesom et isbjerg ;)

"LOOK, LOOK there's a WHALE!" raabte skipperen til os. Doerene til daekket blev aabnet og vi stroemmede alle ivrige ud! Hvor er den? taenkte vi... Det eneste vi kunne se var, hvad det lignede et stort flydende stykke trae... "Oev hvor NEDERN!... er det bare det?" [Stjuusss!!] loed det, mens der sproejtede vand op - ikke fra traestammen, men en aegte kaskelothval! "Here it comes guys, here it comes - get ready for pictures!!!" loed det fra guiden. En kaempe hale traek sig op over havoverfladen og forsvadt saa lydloest ned i havet igen... "Wow det var vildt!.. seriost skete det der lige? NIV MIG!" sagde Rikke, efterfuldt af "Av!" Frederik: "tror du paa det nu? hehe.." Rikke: "OH YES!" ;)
Kaskelotten bruger omkring 10 min paa havoverfladen til at faa fyldt sine lunger inden den igen dykker direkte ned i dybet. Det var et helt fantastisk syn!