OPLEV VERDEN: Charles Paz & Córdoba

En pinlig historie...

Naar man er afsted saa laenge kan man godt faa en smule rejse-kuller... Det kan vaere svaert at holde rede paa alt det man oplever og i hvilke byer, saagar lande man oplevede tingene i. Men vi havde aldrig forestillet os, at vi ville vaere en hel dag i en by overbevist om at det var den rigtige, uden at den var det...

Vi tog en natbus fra Mendoza med kurs mod Córdoba - Argentinas anden stoerste by, kendt for de mange universiteter og et livligt natteliv. Det var tidlig morgen da Rikke spurgte baade en anden passager og buschauffoeren om vi var i Córdoba nu? - "Ja" var svaret, saa vi stod af.

Vi var doed traette fordi ingen af os havde sovet mere end et par timer i bussen, saa vi var meget fokuseret paa at finde et hostel hurtigst muligt.

Vi tog en taxa hen til det hostel vi havde udpeget i Lonely Planet (LP). Taxa chauffoeren kunne ikke finde hostellet med den adresse vi havde, og han paastod at kortet i LP var daarligt. Vi gav ham blot ret i at kortet sandsynligvis var meget daarligt, fordi bykortene i LP som regel aldrig passer. Da han ikke kunne finde hostellet blev vi sure og stod ud af taxa uden at betale - vi synes jo ikke det var rimeligt at vi skulle betale for noget han ikke kunne finde naar nu han havde sagt han godt vidste hvor hostellet var.

Vi fandt heldigvis et andet hostel og da vi var udhvilet hen paa eftermiddagen blev det tid til at se "den store by" Córdoba... "Hmm... den er godt nok lidt lille den her by", sagde Rikke... og "hvor er alle universiteterne?" Gaagaden var smaekfyldt med diskoteker og laekre butikker, saa det passede meget godt med beskrivelsen i LP... Hmm???

Bland "selv" slik. Man maatte ikke blande selv fordi hver enkel slags havde deres egen pris. Ligesom i "gammel dage" hvor man sagde til ekspedienten - jeg vil gerne have "labrelaver for 1 kr." og "tavlekridt for 2 kr." etc.

Gaagaden om aftenen

Vi fortsatte med at hygge os i byen og glemte praktisk talt alt om tid og STED; lige indtil naeste dag hvor vi ville videre til Puerto Igauzu fra "Córdoba".

Ekspedienten paa busstationen forklarede, at man ikke kunne komme til Puerto Iguazu fra denne by, men at man skulle tage til Córdoba - "Jamen vi er da i Cordoba?...": sagde Frederik forvirret... Ekspedienten: "Nej, Córdoba ligger en times koersel her fra". "Nej, Nej, Nej..." Det sker bare ikke, - er det skjult kamera?!

Vi foelte os snydt og ikke mindst rigtig dumme! Hvordan kunne vi vade rundt i en by en hel dag uden at taenke videre over at det ikke var Cordoba - saa har man altsaa faaet rejse-kuller!

Vi besluttede at tage en bus til Cordoba omkring middagstid og saa vente med at tage til Puerto Iguazu til vi faktisk havde oplevet hvad vi kom efter. Efter den pinlige oplevelse, hvor vi baade har haft ondt af taxa chauffoeren, der med god mening ikke kunne finde vej, og grint ufatteligt meget over vores egen dumhed, saa vil vi ikke vaere foruden det lille stop i byen Charles Paz.

Cordoba

Cordoba er, som tidligere naevnt, den anden stoerste by beliggende i det nordlige Argentina. Vi tilbragte to dage i byen hvor vi baade oplevede og slappede af... Byen var blot endnu en storby og mindede os mest af alt om Medellin i Colombia, som var propfyldt med mange butikker i baade brede og smalle gaagader. Byen havde dog ogsaa en historisk bydel som vi ligeledes besoegte...

Jesuitternes krypt.

Denne underjordiske "hule" ligger lige i hjertet af Cordoba. Fra en indgang midt i gaagaden gik vi ned af trapperne til hvad der engang var Jesuitternes krypt og nu et museum. Krypten stammer helt tilbage fra det XVIII aarhundrede og genfundet i 1989.

Krypten blev bygget i det XVIII aarhundrede, som et sted hvor man kunne bede til den Jesuittiske praest. I aar 1820 udbroed en epidemi af kolera i byen og ofrene blev begravet i krypten.

Krypten gemmer paa mange hemmeligheder og var i sin simple opbygning meget mystisk og interessant.