"Livet udmåles ikke efter, hvor mange gange vi trækker vejret, men efter de steder og øjeblikke der tager vejret fra os."

fredag den 16. december 2011

Mendoza

Vinens by Mendoza

Vi ankom paa en soendag, midt formiddag til Mendoza. Vi vidste at meget ville vaere lukket - men ikke saa meget! Der var totalt doedt, - som om folk, skraemte, gemte sig i deres huse. Der var heller ingen biler, knallerter, cykler og hvad andet en storby vrimler med. Heldigvis fandt vi rimelig hurtigt et lille, skrallet hostel og en aaben restaurent. 
Naeste dag boomede byen! Der var naesten kaos af mennesker, saa det var svaert at vende sig til byen ikke var naer saa stille... Vi noed dagen, lavede egentlig ikke en hel masse andet end at trisse rundt fra den ene ende af centrum til den anden. Mendoza har ikke meget for turister, byen er bygget af mendozianere, for mendozianere. Saa blot de kan lide den saa er alt andet ligegyldigt, og det var netop dette der gjorde oplevelsen ganske unik.






Udover at tulle rundt, bestilte vi en tur igennem Ampora Wine Tours (http://www.mendozawinetours.com/) Selskabet er kendt for deres meget populaere vinsmagningsture til forskellige vingaarde i omraaderne omkring Mendoza. Saa vi besluttede at booke til dagen efter.

Vinsmagning i Luján de Cuyo

Vi blev hentet kl. 08.00 tidlig morgen. Lidt stresset over hvad vi skulle tage paa og bekymret over ikke at have faaet en ordentlig morgenmad inden den store vinsmagning. Guiden Alexander gav med et frisk glimt i oejet et haardt haandtryk og viste os ind i bussen. Alexander var allerede fra begyndelsen en fremragende guide, han fortalte naesten hele hans livshistorie inden vi hentede det naeste par paa Hotel Park Hyatt... Alexander var foedt i Rusland, opvokset i Canada og flyttede derfra til Mendoza for seks aar siden hvor han saaledes valgte at hans "liv skulle fyldes med vin". Alex hjalp bl.a. til paa vingaarde, studerede vin paa sidste semester og er guide i hans fritid. 
Hold nu op vi var kommet i selsskab med velhavende folk. Foerste par fra Den Dominikanske Republik hentede vi som sagt paa Hotel Park Hyatt,  andet par fra Canada paa Sheraton, og sidste par fra Californien i et stort bed and breakfast i hyggelige omgivelser lidt uden for Mendoza. Vi kunne have pralet  med at vores hotel hed Savoy, og  saa bare "glemme" at fortaelle at det kun havde en stjerne og ikke fem som den verdens beroemte hotel kaede. Men vi undlod helt at komme med nogle detaljer... ;)

Vi besoegte fra morgenstunden tre forskellige vingaarde Alta Vista og Kaiken samt en vingaard med oekologiske vinmarker der hed Piatelli. Alle tre steder fik vi foerst rundvisning, med en forklaring af produktionen, der beskrev vinens vej lige fra druemarkerne til vinen kom paa flaske. Herefter smagte vi 4-5 forskellige vine som bl.a. var hvidvinen Torrontes, roedvine - Malbec  (Argentinas speciale), Carbernet Sauvignon, diverse blends, Rosé samt champagne/boblevand.

Alta Vista
Druemarker


Vingaarden Alta Vista


Her lager vinen i op til et aar


Den franske families private samling laa her gemt i vinkaelderen i et stort bur.


Den foerste vinsmagning


Vinene havde en vaerdig af ca. 400-800 kr. pr. flaske i Argentina, men naar vinen bliver importeret til udlandet stiger priserne til mere end det dobbelte.
Kaiken






Vi smagte en endnu ufaerdig Malbec vin fra tanken. Hvis man ville, kunne man, naar man havde smagt den, bare haelde resten af glassets indhold tilbage i tanken. (det gjorde ikke noget)

Fra venstre: Rose Malbec, Blend, Malbec, Cabernet.
Piatelli



Markerne






Fra venstre: direktoeren for vingaarden, os, parret fra Canada, parret fra Den Dominikanske Republik, i baggrunden parret fra Californien.

Det fjerde sted vi besoegte fik vi serveret en fem-retters gourmet middag med tilhoerende vine. Oplevelsen var helt fantastisk fordi middagen var tilberedt til vinene saa de kom til deres fulde ret. 
Uden at huske helt praecist hvad retterne indeholder, vil vi gerne forsoege at beskrive dem alligevel...


Appetiser: Oerred med salat og dressing (og gourmet madpynt som blomster..)


Forret: Smaa stykker oksekoed indbagt i et blad med salsa bestaaende af bl.a. toerrede tomat. Alt serveret paa en lun  limesten
 
Mellemret: Tyk krydret ostesovs med en slags roedbede.

Hovedret: Steak, stegt efter eget valg, paa bund af roedfrugter og krydret sauce, samt en noissette.

Dessert: Citron fromage med frisk glaceret frugsalat, hertil champagne.
Under turen kom vi dog i snak med de andre som tildels opfoerte sig lidt storsnudede. Vi kunne godt maerke de synes at vi var alt for unge til at deltage i saadan en vinsmagning og deres overraskelse over at vi var backpackere som havde rejst i snart fire maaneder i Sydamerika. For dem var det underligt at vi ikke tog fly hver gang vi skulle fra et sted til et andet eller ikke boede paa store fine hoteller. Det var som om en ny verden aabnede sig for dem - vi tog virkelig roeven paa nogen af dem som troede vi baade var aeldre og brugte penge lige som dem.
Guiden havde ligeledes vaeret snu. - Han var af en god russisk stoerrelse, saa han virkede til at vaere foerst i trediverne. Dog maatte han under middagen bukker under for det direkte spoergsmaal om hans alder og informere os om at han kun var 23, og ikke 32, de gav ikke meget for ungdommen, saa efter de fandt ud af hans egentlige alder var han ikke laengere saa meget vaerd i deres oejne.
Fra venstre: Parret fra California, guiden, parret fra Den Dominikanske Republik, parret fra Canada, os.
Parret fra Californien virkede dog meget interesseret i maaden vi rejser paa. De spurgte og lyttede begge intenst naar vi fortalte. Specielt Jim/manden synes vi skulle moedes igen i Buenos Aires for at spise middag, da vi begge skal tilbringe jul i hovedstaden. Vi udvekslede dog kun emails - saa nu maa vi se tiden an...

Vi afsluttede middagen med et ekstremt lille kop med kaffe i og en-to bittesmaa smaakager (vi var dog de eneste der spiste dem, nok fordi vi var de eneste der var unge nok til at faa oeje paa dem..ho ho),  for saa at vende snuden traette og halvsnaldrede tilbage til Mendoza. Herfra tog vi en natbus til Cordoba (eller hvad vi troede var Cordoba...)

To be continued... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar