Chile... Chile... Chile...

TURBULENS!

Det var ikke ligefrem den bedste start vi fik paa vores ophold i Chile...

Ved graensen i Bolivia ville de have et smaabeloeb for at vi kunne forlade landet, men vi naegtede og de accepterede overraskende hurtigt (saadan nogle snydere!)... Derfra gik det strygende over graensen til San Pedro paa den Chilenske side.
Fra San Pedro tog vi til Antofagasta som ligger i nord helt ud til kysten. Her var planen at vi ville tage en overnatning og faa et tiltraengt bad, men det var ganske enkelt umuligt at finde et hostel/hotel som gav en rimelig pris! Saa vi endte med at vade rundt i byen fra den ene ende til den anden i 4 timer indtil vi valgte at spare en overnatning og i stedet tage en natbus til Copiapo (beliggende i midten af  det nordlige Chile). Herfra tog vi direkte til Canderel hvor vi endelig fandt et hotel til en rimelig pris (ca. 150 kr. inkl. morgenmad).

Vi fik morgenmad paa sengen - lukus!

Selvom vi i forvejen var bevidste om at priserne er hoejere i Chile saa blev vi alligevel meget overrasket over den store stigning, specielt det at man sjaeldent faar den kvalitet man betaler for.

Canderel er en lille by som mange chilenerne stroemmer til i weekenderne og ferierne for at nyde den  fine beliggenhed med sol og strand i bugten ud til stillehavet.

Canderels baadhavn.

Canderel havde ikke en hel masse at byde paa, saa vores indtryk af Chile var ikke ligefrem blevet forbedret. En af dagene tog vi til Bahia Iglesia som eftersigende skulle vaere det rene paradis ifoelge Lonely Planet, men endnu engang svigtede bogen os. Det ser maaske flot ud paa billederne, men slet ikke som forventet. Desvaerre var der ogsaa blaesende og koldt, samt naesten ingen restaturanter eller butikker havde aabent. 

Naar der er lavsaeson i Chile, saa er der aabentbart doedt ved alle strande...

Strandpromenaden i Bahia Iglesia

En af de herreloese hunde. - Frederik synes den lignede Elvis (hans egen hund i mini udgave)

Chañaral og National Parken Pan de Azúcar

Vi tog en bus til Chañaral om aftenen for at opleve National Parken Pan de Azúcar, hvor der eftersigende skulle vaere bounty strande, mulighed for at dykke og komme til at hike og trekke samt  tage en sejltur ud til en lille oe hvor man kunne opleve Humbolt pingviner, soeloever og flere fugle arter.

Da vi ankom til byen om formiddagen forsoegte vi at finde et ledigt vaerelse paa et af byens hostels, men enten var de  igen uhoert dyre eller ogsaa var der ingen vand. Saa  vi krydsede fingrene og haabede at  vi kunne sove i national parken.

Fyrtaarnet i Chañaral

Paa busstationen forklarede de at der ikke laengere gik minibusser til national parken, kun i januar og februar som er hoejsaeson (typisk). Da vi var allermest nedtrykte traadte en aeldre herre med guldarmbaand og fin i toejet ind paa stationen, "Vil i ud til national parken?". Han fortalte og viste billeder, men gav nogle dyre priser! Vores haab var knust... saa vi maatte, aergelige over at have taget forgaeves til byen, bestille en billet til Valparaiso. Lige som vi skulle til at bestille, raabte Gordin, at en tysk pige ogsaa gerne ville afsted og at  han kunne lave en "special price for us" nu hvor vi var tre personer. Vi takkede ja - dog lidt skeptiske og besluttede derfor kun at tage en dagstur saa vi kunne naa en natbus om aftenen...

...TYPISK, der var ikke flere billetter til Valparaiso med afgang samme aften - saa uanset om vi ville eller ej maatte vi tage en overnatning. Gordin pressede paa og forklarede, at vi bare kunne leje hans telt og overnatte paa en billig campsite i national parken, hvor der var gode facilliteter. Vi maatte tage en hurtig beslutning fordi tiden var knap, saa vi havde ikke noget andet valg end at tage imod Gordins tilbud.

Efter et kvarters koersel satte Gordin os af ude midt i oerkenen, dog paa noget der lignede en camping plads , men der var ingen mennesker i miles omkreds. Han opfoerte sig som et hysterisk barn, da vi ikke ville betale foer han hentede os naeste dag... saa hvad kunne vi goere? Vi betalte det hele i frygt for, at han ikke ville hente os naeste dag hvis vi naegtede... I en stoevsky var Gordin vaek igen! Der stod vi saa, maabende med vores store backpacks og et laant telt i forfaerdelig stand.

Det lejede telt...

Vi foelte os i den grad roevrendt og fortabt som "Palle alene i verden". Turistinformationen var lukket og det lille minimarked var lukket, saa vi kunne ikke koebe mad til de to dage vi var "fanget" i Chiles oerken. 

Pludselig kom et ungt par koerende i en smadret pickup truck, de kiggede ogsaa maabende og troede de var koert forgaeves. Sammen fandt vi hurtigt ud af, at Gordin havde sat os af det forkerte sted og hvad vi ledte efter laa lige i naerheden. Saa vi hoppede op paa ladet af trukken og koerte faa kilometer over paa den anden side af en klippen. I en hyggelig bugt laa ca. ti hytter, en restaurant og endnu en campsite.

Pelikan

 

Efter at have flyttet teltet til den anden campsite og et mere civiliseret sted, hjalp det paa humoeret. Det var dog stadivaek slet ikke i naerheden af hvad Lonely Planet havde beskrevet om stedet!
Vi var vildt sultne, men maatte vente med at spise til restaurantejeren selv var faerdig med at spise sin frokost... hmm...

Fra venstre: den tyske pige Anja, restaurantejerne og det chilenske par.

 Vi besluttede at tage med en lille jolle ud til oeen sammen med den tyske pige og det unge chilenske par.

Meget smaa humbolt pingviner

Kaempe soeloever!

En af de farligste gobler i verden!

Da vi kom tilbage fra sejlturen ville manden (en rigtig pirat med klo) som vi havde booket sejlturen af have dobbelt pris af hvad han forlangte inden vi gik ombord. Vi forsoegte at holde fast i det foerste beloeb, men det unge par og den tyske pige var saa stjernedumme at bukke under for piraten som desperat truede med at ringe til politiet... Saa vi endte med at betale; vred trykkede Frederik pengesedlerne ned gennem piratens klo - saadan en snyder!

Paa den lille campsite laa heldigvis andre end os, - to fyre fra Australien. Det viste sig at de havde rejst fra Colombia og ned gennem Sydamerika lige som os, dog havde de tilbragt mest tid ved kysten, hvor de fiskede sammen med de lokale og drak en masse oel. 

Rikke sammen med broedrene Chris og Brian.

Deres telt i forgrunden var noget mere fancy end vores.

Naeste dag blev vi heldigvis hentet af Gordin som dog var en time forsinket. Han vidste udemaerket at stedet var oede og mere eller mindre lukket for saesonen, saa han skulle ikke have et ord klinket. 

Vi tilbragte hele dagen i Chañaral, hvor vi bl.a. spiste morgenmad i parken og sov et par timer paa baenkene. Om aftenen tog vi videre til Valparaiso beliggende i midt-Chile kun to timer fra hovedstaden Santiago.