BOLIVIA - The First Stop

Copacabana

Vi havde hoert at Copacabana skulle vaere paradis. 

Men da vi ankom var der regnvejr og det er ikke ligefrem hvad vi forbinder med den betegnelse. Heldigvis var der dejligt vejr naeste dag.

Bugten

Copacabana er en lille by placeret I en af Titicacasoens bugter. Titicacasoen ligger 3,811 meter over havets overflade, hvilket goer den til den hoejeste sejlbare soe i verden.

Dagen i Copacabana

(Vi advarer om staerke billeder)

Her noed vi en kop te og pandekager lige ud til soen.

Den enorme katedral i byen!

Marked

Hos slagteren

Skind

Hest

Gris

En af gaderne med smaa inkabutikker og tur-bureauer.

Vi blev kun en dag I Copacabana for ogsaa at kunne naa at tage en dagstur til Isla del Sol, som ikke ligger langt fra byen. Dog tog det 40 min at sejle dertil fordi den forholdsvise store turistbaad kun havde en paahaengsmotor.  Det var virkelig en soloe. - Der var fantastisk vejr, men alligevel en smule koeligt pga. hoejderne. 

Paa baaden moedte vi en ung fyr fra Ikast – den foerste jyde! Vi pladrede loes om vores gode som daarlige oplevelser i Sydamerika og turen blev ekstra hyggelig!

"De tre smaa grise"

Herovre faar man let lama paa hjernen, fordi der er saa MEGA mange... - Hvad synes i skyen forestiller?

Sivbaadene

Titicacasoen

The End (fik i den, ha ha!)

Samme dag tog vi en bus til La Paz, som mange tror er Bolivias hovedstad men egentlig er den kun den administrative hovedstad hvorimod Sucre er den egentlige hovedstad. 

Da vi forlod Copacabana var solen begyndt at gaa ned, – aldrig har jeg/Rikke set saa smuk en solnedgang – man skulle ikke tro at noget kunne slaa solnedgangen i Hirtshals, men jo…!   

Busturen til La Paz var paa tre timer, dvs. vi koerte i ca. en lille time og saa pludselig sagde chauffoeren en hel masse vi overhovedet ikke forstod. Noget med: ud af bussen og 20 min…Vi var et ?

Det vidste sig at vi skulle krydse Titicacasoen for at goere koereturen til La Paz kortere – det skal lige siges der var belhamrende moerkt. Alle passagere kom ned I en lille baad mens bussen koerte ombord paa, hvad vi vil kalde, en toemmerflaade af de store! Aldrig har vi vaeret saa bange for at noget virkelig ville gaa galt, men det var normal procedure. Bussen, vi allerede havde doemt til at synke med alt vores baggage, floed stille og roligt over paa den anden side og vi kunne aande lettet op. Det var saa surrealistisk! Derfra havde vi ikke langt til La Paz. 

Hele himlen var oplyst af stjerner paa det sidste stykke af turen. Men himlen vendte forkert... Karlsvognen var vaeltet og Orions baelte skaaeret over af horisonten, det eneste der endnu vendte rigtig var "manden paa maanen" - nattehimlen fik os med ét til at foele, at vi var taettere paa jer derhjemme som vi savner rigtig meget

NEXT STOP 

LA PAZ

One strange day!

 En underlig dag!

Fra Arequipa var planen at krydse graensen til Bolivia. Det skulle vise sig ikke at vaere lige let. 

Hostellet 

Den foerste ting som gjorde dagen underlig var betaling for opholdet paa hostellet inden afgang til Puno. Vi var I forvejen en smule utilfredse med sightseeingen og turen til Colca Canyon, saa vi synes det var rimeligt at faa rabat. 

De var tre receptionister om at finde ud af hvor meget rabat vi skulle have. Vi blev samtidig mere og mere stresset over, at skulle naa en bus til graesen som lukkede kl. 19.00. Frederik sagde: “Okay folkens, vi skal altsaa naa en bus - saa nu goer jeg det let for jer…” saa greb han lommeregneren og trak det vi synes var en rimelig rabat fra det fulde beloeb, hvilket resultede i mere end en halvvering af beloebet. De tre receptionister kiggede lidt undrende, men lod alligevel til at acceptere beloebet som vi smed, meget bestemte i cash, paa skrivebordet. Derfra slaebte vi vores tasker ud til en taxa som vi var heldige gav en god pris til busterminalen. 

Da vi naesten var koert fra hostellet saa vi en af receptionisterne vinke os febrilsk tilbage… Men der var vi over alle bjerge. (too bad...)

Bussen

Vi loeb ind paa busterminalen I haabet om at kunne naa en bus kl. 11.00. Og det gjorde vi heldigvis, lige med noed og naeppe, troede vi… 

Klokken blev 11:15 og bussen holdte stadigvaek paa terminalen. Saa blev den 11:20… Frederik gik ned til chauffoeren for at hoere hvad dulan der foregik siden bussen ikke var kommet afsted? 

Chauffoeren: “Jaaamen, de havde valgt at udsaette afgangen til 11.30.” Okay, fair nok... vi kan godt vente 10 min, taenkte vi. 

Saa blev klokken 11:40 - Fanme nej! Nu blev vi ekstra sure og stresset! Denne gang marcherede Frederik ned til chauffoeren, der nu selv saa lidt forvirret ud og pludselig var mundlam. Derfra videre ind paa selsskabets kontor hvor han raabte: "Ayo...Bussen skulle vaere koert kl. 11.00... Vamos! (afsted)" sekretaeren: "Bussen koerer om fem minutter..."

Vi fandt hurtigt ud af at de ville have fyldt bussen helt foer afgang og selsskabets afgang kl. 12:00 sandsynligvis ikke fandtes. Saa blev klokken 11:45! Vores taalmodighed var forlaengst ophoert og vi kunne naesten ikke holde vores ophidselse tilbage laengere. Frederik stak hovedet ud af bussen og raabte: "VAMOS! VAMOS! mennesker"- mens han bankede haardt ind paa siden af bussen. 

Pludselig var det som om de andre passagerer i bussen vaagnede op... (det er sjaeldent indbyggerne i sydamerika toer protestere naar noget ikke er i orden) Stille var der én som sagde: “Si, vamos…” (Ja, afsted) og saa startede en acceleration. Folk i og uden for bussen skreg naesten i kor: "VAMOS, VAMOS!!!!" To min efter startede bussen og afsted var vi!

Vi er naesten overbevist om at den dag blev begyndelsen paa en revolution i Peru…

Stoppet

Da vi havde koert i omkring en time stoppede bussen. Det er nok bare en tissepause taenkte vi - men der var kun flade, oede marker omkring os og inden steder en pige ville have lyst til at saette sig og tisse til skue for alle andre i bussen. 

Frederik vinkede til Rikke udefra og sagde: "Motoeren er brudt ned!" Det er bare loegn! Frederik: "Nu haelder de vand ud over motoeren..." Vrumm... Vrumm... Oh Thank You Good!

Efter alt boevlet kunne vi ikke naa at passere graesen, saa vi tog en overnatning I Puno. 

Om morgenen gik det heldigvis smurt over graensen og vi ankom til Copacabana ved Titicacasoen om formiddagen.

Arequipa & Colca Canyon

Arequipa

Arequipa er Perus anden stoerste by, - dette er umiddelbart ikke til at maerke og det virker heller ikke til  at folket i Peru vil kende til byen eller tale om den (hvorfor ved vi ikke?) - maaske fordi det meste af byen er ler huse og centrum heller ikke er saerligt inspirerende.

Foerste dag tog vi paa endnu en sightseeing tur – en dejlig let maade at opleve meget paa kort tid. Denne gang gik det dog ikke helt som planlagt. Bussen var brudt ned og hentede os foerst en time for sent. Derefter fik vi en melding fra guiden, der gebrokkent fik forklaret, at vi desvaerre ikke kom til at se de tre foerste punkter paa programmet fordi trafikken nu var alt for taet! TYPISK.

Da vi alligevel ikke havde nogle planer foer om aftenen valgte vi at fortsaette turen. 

Paa sightseeing turen besoegte vi bl.a:

Alpaca mundo "vaerksted".

Alpaca

Lama

Alpaca

Frederik roer her ved det dyreste uld som sidder paa en Vicuña, som er slaegtning til Lama og Alpaca.

Kvinden her kommer fra Lima. Hun vaever dagen lang til skue for turisterne.

Vi besogte et hoejtliggende punkt hvor man kunne se tusindvis af marker. Bl.a. saa vi cocamarker, som kun groer under saerlige omstaendigheder.

 

ç

Peruvianerne mener at inka-manden her giver held til bedre hoest.

Vi besoegte en gaard fra kolonitiden...

Oernen

Seee Karina - er den ikke soed!? Den ligner Zenta.

Halvvejs pa turen blev vi overflyttet til en anden sightseeing bus fordi hoejtaleren i vores var brudt ned. Det bliver bare bedre og bedre taenkte vi ironisk!

Det blev faktisk bedre... Vi fuldte den planlagte rute, dog fik vi lidt stress da sigthseeingen tog naesten seks timer og ikke fire. Saa vi fik travlt med at naa hen til biografen, for Rikke ville bestemt ikke gaa glip af at se den nye film "Breaking Dawn" fra Twillight sagaen!

Colca Canyon

Naeste dag besluttede vi at tage til Colca Canyon, som var den egentlige aarsag til at vi tog til Arequipa. Vi besluttede at tage en full day trip, da tiden er begyndt at hale ind paa os...

Om aftenen havde vi sat fire alarmer for at vaere sikre paa at vaagne til klokken 03.00 hvor det var afgang fra Arequipa. Klokken 03.30 bankede det paa vores doer!

"CHIKOS!?" (Unge mennesker) Os: "FUCK! vi har sovet over os". Rikke floej op - aabnede doeren. Receptionisten: “Alejande – the bus is here” Os: "SHIT!..." (hvordan kan det ske!) "Uno moment – Si.. Si… give us just a minut..por favor” Aldrig har Frederik og jeg vaeret saa hurtige ud af doeren!

Heldigvis var vi de foerste som blev hentet, fordi bussen var en halv time forsinket – "Pyha!..."

Efter at have brugt en time paa at samle folk op, koerte vi I tre timer frem til en lille landsby hvor vi skulle have morgen mad...

Herfra koerte vi op til det officielle udsigtspunkt ved Colca Canyon. Colca Canyon er 4,160 meter dyb, hvilket goer den til den dybeste I Peru og altsaa dobbelt saa dyb som Grand Canyon I USA. Colca Canyon er ikke kun kendt for dens dybde men ogsaa de gigantiske condoer (kaempe fugle) som eftersigende skulle jage om morgenen og aftenen i omraadet. Guiden saagde lidt misfornoejet at der var koldt denne dag og det var grunden til vi ikke saa EN ENESTE CONDOR! enormt skuffende! Derudover var der naesten helt overskyet da vi ankom... OEV!! Men nu har vi vaeret der...

Den hvide baggrund er skyerne som har omringet os. Skyer smager ikke specielt godt  - en blanding mellem stoev og smok.

Paa vejen tilbage til Arequipa stoppede vi i flere byer for at opleve landsbylivet, smage pisco, som er deres syrlige nationaldrik og ikke mindst spise frokost paa et hotel der tilboed buffet. Turen endte heldigvis med at vaere meget hyggelig, - meeeen vi synes ikke helt den var 80 soles vaerd (190 kr.)

Lama og oern.

Den lille bambino er gaaet "doed" - Det er haardt at faa taget billeder.

I en lille shop, i en meget lille by havde de dansk vodka. Imponerende!

I Areguipa blev det Frederiks tur til at vaere syg, - man kan desvaerre ikke undgaa at smitte hinanden. Saa vi tog en ekstra dag i byen for saa at krydse graensen til Boliva.