"Livet udmåles ikke efter, hvor mange gange vi trækker vejret, men efter de steder og øjeblikke der tager vejret fra os."

søndag den 27. november 2011

BOLIVIA - The First Stop

Copacabana

Vi havde hoert at Copacabana skulle vaere paradis. 
Men da vi ankom var der regnvejr og det er ikke ligefrem hvad vi forbinder med den betegnelse. Heldigvis var der dejligt vejr naeste dag.

Bugten
Copacabana er en lille by placeret I en af Titicacasoens bugter. Titicacasoen ligger 3,811 meter over havets overflade, hvilket goer den til den hoejeste sejlbare soe i verden.

Dagen i Copacabana
(Vi advarer om staerke billeder)

Her noed vi en kop te og pandekager lige ud til soen.


Den enorme katedral i byen!

Marked

Hos slagteren

Skind

Hest

Gris

En af gaderne med smaa inkabutikker og tur-bureauer.
Vi blev kun en dag I Copacabana for ogsaa at kunne naa at tage en dagstur til Isla del Sol, som ikke ligger langt fra byen. Dog tog det 40 min at sejle dertil fordi den forholdsvise store turistbaad kun havde en paahaengsmotor.  Det var virkelig en soloe. - Der var fantastisk vejr, men alligevel en smule koeligt pga. hoejderne. 
Paa baaden moedte vi en ung fyr fra Ikast – den foerste jyde! Vi pladrede loes om vores gode som daarlige oplevelser i Sydamerika og turen blev ekstra hyggelig!




"De tre smaa grise"

Herovre faar man let lama paa hjernen, fordi der er saa MEGA mange... - Hvad synes i skyen forestiller?

Sivbaadene



Titicacasoen

The End (fik i den, ha ha!)
Samme dag tog vi en bus til La Paz, som mange tror er Bolivias hovedstad men egentlig er den kun den administrative hovedstad hvorimod Sucre er den egentlige hovedstad. 
Da vi forlod Copacabana var solen begyndt at gaa ned, – aldrig har jeg/Rikke set saa smuk en solnedgang – man skulle ikke tro at noget kunne slaa solnedgangen i Hirtshals, men jo…!   
Busturen til La Paz var paa tre timer, dvs. vi koerte i ca. en lille time og saa pludselig sagde chauffoeren en hel masse vi overhovedet ikke forstod. Noget med: ud af bussen og 20 min…Vi var et ?
Det vidste sig at vi skulle krydse Titicacasoen for at goere koereturen til La Paz kortere – det skal lige siges der var belhamrende moerkt. Alle passagere kom ned I en lille baad mens bussen koerte ombord paa, hvad vi vil kalde, en toemmerflaade af de store! Aldrig har vi vaeret saa bange for at noget virkelig ville gaa galt, men det var normal procedure. Bussen, vi allerede havde doemt til at synke med alt vores baggage, floed stille og roligt over paa den anden side og vi kunne aande lettet op. Det var saa surrealistisk! Derfra havde vi ikke langt til La Paz. 

Hele himlen var oplyst af stjerner paa det sidste stykke af turen. Men himlen vendte forkert... Karlsvognen var vaeltet og Orions baelte skaaeret over af horisonten, det eneste der endnu vendte rigtig var "manden paa maanen" - nattehimlen fik os med ét til at foele, at vi var taettere paa jer derhjemme som vi savner rigtig meget

NEXT STOP 
LA PAZ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar