En underlig dag!
Fra Arequipa var planen at krydse graensen til Bolivia. Det skulle vise sig ikke at vaere lige let.
Hostellet
Den foerste ting som gjorde dagen underlig var betaling for opholdet paa hostellet inden afgang til Puno. Vi var I forvejen en smule utilfredse med sightseeingen og turen til Colca Canyon, saa vi synes det var rimeligt at faa rabat.
De var tre receptionister om at finde ud af hvor meget rabat vi skulle have. Vi blev samtidig mere og mere stresset over, at skulle naa en bus til graesen som lukkede kl. 19.00. Frederik sagde: “Okay folkens, vi skal altsaa naa en bus - saa nu goer jeg det let for jer…” saa greb han lommeregneren og trak det vi synes var en rimelig rabat fra det fulde beloeb, hvilket resultede i mere end en halvvering af beloebet. De tre receptionister kiggede lidt undrende, men lod alligevel til at acceptere beloebet som vi smed, meget bestemte i cash, paa skrivebordet. Derfra slaebte vi vores tasker ud til en taxa som vi var heldige gav en god pris til busterminalen.
Da vi naesten var koert fra hostellet saa vi en af receptionisterne vinke os febrilsk tilbage… Men der var vi over alle bjerge. (too bad...)
Bussen
Vi loeb ind paa busterminalen I haabet om at kunne naa en bus kl. 11.00. Og det gjorde vi heldigvis, lige med noed og naeppe, troede vi…
Klokken blev 11:15 og bussen holdte stadigvaek paa terminalen. Saa blev den 11:20… Frederik gik ned til chauffoeren for at hoere hvad dulan der foregik siden bussen ikke var kommet afsted?
Chauffoeren: “Jaaamen, de havde valgt at udsaette afgangen til 11.30.” Okay, fair nok... vi kan godt vente 10 min, taenkte vi.
Saa blev klokken 11:40 - Fanme nej! Nu blev vi ekstra sure og stresset! Denne gang marcherede Frederik ned til chauffoeren, der nu selv saa lidt forvirret ud og pludselig var mundlam. Derfra videre ind paa selsskabets kontor hvor han raabte: "Ayo...Bussen skulle vaere koert kl. 11.00... Vamos! (afsted)" sekretaeren: "Bussen koerer om fem minutter..."
Vi fandt hurtigt ud af at de ville have fyldt bussen helt foer afgang og selsskabets afgang kl. 12:00 sandsynligvis ikke fandtes. Saa blev klokken 11:45! Vores taalmodighed var forlaengst ophoert og vi kunne naesten ikke holde vores ophidselse tilbage laengere. Frederik stak hovedet ud af bussen og raabte: "VAMOS! VAMOS! mennesker"- mens han bankede haardt ind paa siden af bussen.
Pludselig var det som om de andre passagerer i bussen vaagnede op... (det er sjaeldent indbyggerne i sydamerika toer protestere naar noget ikke er i orden) Stille var der én som sagde: “Si, vamos…” (Ja, afsted) og saa startede en acceleration. Folk i og uden for bussen skreg naesten i kor: "VAMOS, VAMOS!!!!" To min efter startede bussen og afsted var vi!
Vi er naesten overbevist om at den dag blev begyndelsen paa en revolution i Peru…
Stoppet
Da vi havde koert i omkring en time stoppede bussen. Det er nok bare en tissepause taenkte vi - men der var kun flade, oede marker omkring os og inden steder en pige ville have lyst til at saette sig og tisse til skue for alle andre i bussen.
Frederik vinkede til Rikke udefra og sagde: "Motoeren er brudt ned!" Det er bare loegn! Frederik: "Nu haelder de vand ud over motoeren..." Vrumm... Vrumm... Oh Thank You Good!
Efter alt boevlet kunne vi ikke naa at passere graesen, saa vi tog en overnatning I Puno.
Om morgenen gik det heldigvis smurt over graensen og vi ankom til Copacabana ved Titicacasoen om formiddagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar