Peru!

Den naturlige graenseovergang

Klokken 22.30 forlod vi dejlige Vilcabamba i Ecuador med kurs mod Zumba naer graensen La Balsa. Turen var planlagt til at vaere paa ca. 6 timer, men da klokken naermede sig kl. 03.00 stoppede bussen ved en station, der var helt oede. Hvad nu? Vi foelte et pludselig detajvue - det mindede alt for meget om ankomsten til Vilcabamba. 

Buschauffoeren tog et par taepper og laa sig til at sove bag i bussen med os endnu siddende forvirret paa saedet. Vi spurgte dog hvor dulan vi var? han svarede:vi koer kl. 04.00. Okay saa... vi var doed traette og faldt  derpaa i soevn og haabede paa holdet blot var fordi han skulle overholde sin koere-hvile tid - hvis det overhovedet eksisterer herover?

Da klokken blev 07.00 havde bussen stadigvaek ikke rykket sig ud af flaekken - dog var stationen begyndt at vaagne.

Vi var i Zumba, - det havde vi vaeret hele tiden... typisk! - det kunne buschauffoeren godt lige have fortalt eller maaske skulle vi bare vaere taknemlige for, at han lod os sove i bussen?...

Vi fik ris og kylling til morgenmad, hvilket er meget normalt herover. Derfra gik turen til La Balsa (graensen) med en blanding mellem en bus og en lastbil.

Vores haleben var total smadret da vi naede frem efter en time paa grus og muddervej... Pyha! Der var frygtelig varmt og ingen luft fordi vi befandt os taet paa regnskoven. Graensen var naturligt delt af den bred, brun, brusende flod. Derfor gik vi paa en bro hen over graensen da heller ingen biler maatte koere over!

Broen og det peruvianske flag i baggrunden.

Vi fik vores stempel i passet og satte os derefter ind i en colectivo sammen med et middelaldrene par fra Sweitz til San Ignazio. I 2 timer sad vi godt klemt - fire paa bagsaedet, to paa forsaedet og saa chauffoeren! Det blev ikke bedre da vi ankom og skulle videre til naeste by Jaen, hvor vi koerte i en mini bus med i alt 15 om bord og kun plads til 12! Der er bestemt ikke plads til store danskere i disse busser. 

Fra Jaen tog vi en mototaxi (en stor cykelvogn bygget paa en crosser) hen til colectivo´erne der skulle koere os til naeste stop Bagua Grande. Vi koebte os til et ekstra saede saa vi ikke skulle sidde lige saa klemt igen. Fra Bagua Grande gik turen omsider til Chachapoyas! Tre timer i endnu en colectivo med viduerne rullet helt ned  og engelske 80´er nummer i radioen, som var skruet op paa fuld hammer.

CHACHAPOYA

Vi inkvartede os paa Hostal Revash, et laekkert hostel med god turist information.
Hostellet var som taget ud af en westernfilm. Det samme var byen - brede gader med traefacader, altaner og alterner som gadelys (dog var de elektriske). Byen havde i sig selv ikke meget at byde paa, der var kun faa butikker og restaturanter.

Parat til en ny dag!

Den sidste dag insiterede Frederik paa at vi skulle spille paa byens casino.

Paa billedet er den stolte vinder af det seks dobbelte beloeb af hvad han satsede i spille maskinen.

Heldige aesel!

Omraadet omkring Chachapoya havde naaet mere at byde paa end byen - bl.a. vandfaldet Gocta og flere ruiner heraf Kuelap som vi to en dagstur til.

Mysteriernes by Kuelap ligger hoejt over skyerne mellem millioner af luft planter, bromeliades og orkideer. 

Byen blev fundet i langt bedre stand end Machu Picchu i syd og selvom det blev grundlagt foer Inka riget omkring 1350-1400. . Man kalder idag Kuelap for Machu Picchu i nord fordi de minder meget om hinanden, nogle mener saagar at Kuelap maaske er svaret paa Inkaernes forsvundne by. Ruin-byen ligger  ca. 3000 m over havets overflade og er det stoerste sten konstruktueret fort i Sydamerika med mere end 450 sten huse. Folket Chachapoya var paa davaerende tidspunkt de bedste hjernekiruger, helbreder og krigere, men paa trods af dette maatte de overgive sig og blive foreniget med det maegtige Inka rige, der var mere snu end dem selv.  

Det er fascinerende at se de endnu bevaeret bagravelses- og forraadshuller i jorden, de alternative bure til marsvin, som var deres primaere spise og ikke mindst den urenoveret mur der omgiver byen. Muren er 584 m lang, 110 m. hoejd og 20 m bred. Det tog en mand en uge at baere en sten fra dalen og op til toppen, saa det alene gjorde oplevelsen af konstruktionerne vildt overvaeldende. Kuelap har en utrolig gribende historie, specielt pga. mystikken der er omkring folket Chachapoya - saa man kan blive ved med at fortaelle!

Det tog tre timer at koere fra Chachapoya til Kuelap og derfra skulle vi vandre 2,5 km op paa toppen af bjerget hvor fortet tornede igennem skyerne. Desvaerre regnede det - guiden mente at det var fordi vi var fra Danmark og havde taget det daarlige vejr med hjemme fra. Han havde aabenbart oplevet regnen komme foer imens han viste danskere rundt. (SOM OM! hehe...) Efter 50 min historisk rundvisningen i ruinerne skinnede solen - typisk. Heldigvis kunne vi nyde vores frokost i det dejlige vejr. Vi havde bestilt Bisteack (okseboef), men vi synes det var lidt sejt - saa vi haaber ikke det var marsvin, som endnu er en regional ret! 

De aflange spor i stenen er fra lamaerne som levede dengang. De gik altid i de samme spor derfor er de blevet printet ind i stenene. Vores guide mente, at man om 100 aar vil kunne se turisters spor i stenene ;) hehe!

En af husene. Her ses det aflange bur hvor de opbevarede marsvinene, samt baalpladsen og omraadet i jorden hvor de samlede regnvand gennem hulle i taget.

.

Hovedingangen i fortet.

TRUJILLO

Fra Chachapoya  gik turen med "hastige skridt" mod Perus tredje stoerste by Truiijo. Vi har jo kun to maaneder tilbage i Sydamerika til at naa de sidste fire lande vi gerne vil opleve inden afgang til NZ. Turen fra Chachapoyas til Trujillo, som ligger ud til kysten halvvejs nede i Peru, tog ca. 10 timer. Bussen er det mest komfortabel vi endnu har proevet - vi betalte 20 kr. ekstra for at sidde paa first class. Dette indbefattede brede, laeder saeder med ben stoette som man naesten kunne vippe helt tilbage. Derudover fik vi en varm ret til aftensmad og derefter puttet med et bloedt taeppe!

Ved ankomsten blev vi afhentet af en taxa chauffoer der var mere end bestemt paa han ville have first class passagerne med i sin vogn. Han koerte os til foreskellige hostels uden ekstra omkostninger, indtil vi var tilfredse - lukus ;). Vi var nu meget bestemte paa Hostal Colonial som vi havde faaet anbefaldet.
Samme dag tog vi med hostellets turistselskab ud til ruin byerne Chan Chan og Huacas del Sol y la Luna som ligger i omraadet omkring Trujillo.


Huacas del Sol y la Luna -
er templer og huse i natur materialerne sand, ler og vand bygget af den tidligere civilitation Moche. Templerne er naesten forsvundet men arkeaologerne  arbejder paa hoej tryg for at rede hvad der er tilbage. Desvaerre faar de ikke mange penge af staten til udgravningen, det meste bliver finansieret af Frankring og USA. 
Der er fundet mange templer omkring bjerget Cerro Blanco, som ligger i den store sandoerken hvor der kun regner hvert 10-11 aar. Vi saa Huacas la luna (maane templet) som er det eneste af de to synlige templer der er aabent for offentligheden. Templet blev primaert benyttet til ofringer. Sol templet, hvor primaert de davaerende politikker boede var bygget af mere en 140 millioner sten og det stoerst foer-Colombianske konstruktion i Sydamerika. Sol templet var lukket fordi arkaeologer endnu var i faerd med udgravningerne. Templerne menes at vaere mere end 700 aar aeldre ind Chan Chan som ligger oest for Trujillo.

Cerro Blanco

Vi besoegte et museum med ting fundet ved udgravningerne.

Sol templet

Maane templet

Stenene i baggrunden blev brugt ved ofringerne. Endnu de samme sten som den gang. Uhyggeligt!

Her er malet deres symbolet paa deres gud.

En af arkaeologerne

Naar man er hoej og lyshaaeret saa bliver man let meget populaer i Sydamerika. Endnu en gang blev vi tigget om et billede. Rikke gav sig og klassen der svarede ca. til 1.g´er blev mere en lykkelige. De baade skreg og grinede mens der blev taget billeder. I hjoernet ses deres smilende klasse laerer. Pigerne og drengene fik et hver deres billede med Rikke.

Hunden her er meget kendt i Peru og har eksisteret de sidste 1000 aar. Hunden har en kropstemperatur taet paa 40 grader hvilket er hoejere end andre hundes. Ikke nok med den er et kaeledyr saa bruger peruvianerne den ogsaa til at helbrede sygdomme - da den er en effektiv "varmepude".

Inden vi besoegte Chan Chan fik vi frokost paa en stor restaurante. Frederik skulle selvfoelgelig smage marsvin som er deres regional ret.

Marsvin, ris, "kartofler", smoer sovs, loeg-salat.

Chan Chan -

blev bygget af Chimu omkring aar 850 og bestod indtil Inkaernes overtagelse omkring 1500 tallet.  Det var selvfoelgelig svaert at se, at der her engang laa en af verdens storste ruin byer fordi ogsaa denne by var bygget af natur materialer. Meget stod i uroert tilstand, men endnu mere var genopbygget med andre holdbare metrialer.  Chan Chan daekker et omraade paa 20 km2; vi blev koert direkte ind til den centrale hovedbygning hvor tempel og de mest betydningsfulde af folket levede.

Jeg ville lege dronning og Frederik konge - se billede under.

Midt inden i ruinbyen var en fersk soe med aender. Maerkeligt...

Her begravede de deres hersker. Rundt om vandt man 40 grave med skeletter af kvinder som man mente blev ofret for at folge med deres hersker til det naeste liv.

Trujillo
De naeste to dage brugte vi i byen og ude ved kysten. Det var dejligt at se havet igen efter naesten en maaned inde i landet.

Vi blev overrasket over at se folk bo helt ude i sandbanken. Blikhusene i kan se helt i baggrunden.

Havet

Tre til fem meter hoeje boelger skyldede ind mod kysten

Siv baaende - Moche folkets benyttede disse.

Den ny byggede "mole" / bro.

Stranden

Plaza de Armes

Plaza de Armes

Huaraz
I aften gaar turen til Huaraz, der er kendt for omraadet Cordillera Blanca i den naerliggende national park Huascaran. Rejsen bliver paa 9 timer og vi har soerget for igen at reservere pladser i lukus bussen ;)
Vi har planlagt at tage paa den populaere Santa Cruz Trek som tager fire dage i alt. Vi kommer til at vandre i 4 - 6 timer pr. dag, overnatte i telt og spise mad lavet over baal. Det bliver super fedt, men helt sikkert ogsaa en kaempe udfordring.

P.S. Vi haaber I har det godt der hjemme!