"Livet udmåles ikke efter, hvor mange gange vi trækker vejret, men efter de steder og øjeblikke der tager vejret fra os."

tirsdag den 15. november 2011

Huaraz

SANTA CRUZ
Huaraz er den stoerste by midt imellem nogle af de mest overvaeldende bjerge i verden. Her sendes flere tusinde adventure glade mennesker afsted hvert aar for at opleve de flotteste panoramaer, flytte graenser  og presse sig til det yderste naar den smukke og tildels barske natur hikes. Vi ville selvfoelgelig vaere en del af disse entusiastiske bjergriddere og travere saa vi meldte os til den beroemte tredages trek i Cordillera Blanca - Santa Cruz.

Santa Cruz Trek

Laengde: 45km
Tid: 3 dage (Gaa i ca. 6-8 timer pr. dag)
Hoejde: fra 2900m til 4750m
Vi laa ud med en dag i Huaraz by for at vaenne os til hoejderne igen; Huaraz ligger 3.100 meter over havets overflade saa vi hev lidt efter vejret. Dagen gik ogsaa med at lede efter nyt varmt toej til Frederik, der desvaerre havde mistet baade fleece og softshell. Butikkerne var smaekfyldte med kendte maerker som bl.a.  Hagloefs og North Face, saa det burde ikke vaere et problem at finde noget i god kvalitet. Der var bare lige den “lille” detalje at stort set alt toejet var stjaalet! Dette antog vi i hvertfald da vi fandt navne skrevet i flere af jakkerne og at ekspedienterne trak paa skulderne naar vi spurgte om toejet var nyt. Rikke fik dog koebt hue og vanter paa et lokalt inka marked :)

Morgentraette stod vi op kl. 05.00 for at goere os klar til afgang kl. 06.00 - efter vi havde pakket det mest noedvendige ned i en af selsskabets stoerre tasker og inden de var helt klar blev kl. 08.00 og det var omsider blevet tid til at komme afsted. Fra Huaraz tog vi en bus sammen med de svenske piger og en irer til Yungay (ca. 2 timer fra Huaraz). Her fik vi kun 3 min til at koebe og spise morgenmad...
Paa koereturen op saa vi flere af Cordillera Blancas hvide bjergtoppe. Her ses Perus hoejeste bjerg Huascaran.
Efter at have koebt indgangsbilletten til Huascaran National Park gik turen op ad bjergene med en anden bus til det sted hvor trekken skulle begynde.

Aeslerne blev pakket.


"Hospitals-hesten"
Dag 1
Foerste dag gik vi i fire timer for at afklimatisere. Vores guide satte igang i et hoejt tempo. Foerst gik det stejlt ned ad en bakke og saa stejlt op ad to bakker.... Prust! Prust!  Den smaalige morgenmad fandt en stoerre sult frem, saa madpakken der bestod af to boller med advokado, en banan, chokolade og fire bolsjer spiste vi lynhurtigt.
Landsbypigerne var lykkelige da de fik vores bolsjer
Afsted igen...
Vi laerte hurtigt, efter at have snublet et par gange, at vaere ekstra vaagen for at holde fodfaeste paa den ujaevne sti.  Efter bakkerne blev det mere fladt og vi kunne faa vejret igen, herfra gik turen igennem skove og over flere aaer/floder.

I 3850m hoejde slog vi lejer eller dvs. campen var slaaet op og vores bagage var ligeledes fremme. Derudover var et toilet slaaet op lidt derfra, bestaaende af et hul i jorden kun afskaermet af fire stykker plastic.  

Vi var totalt udmattet, traengte baade til noget ordentlig mad og drikke. Guiden og “donkeydriveren”/hjaelperen stod for madlavningen. Efter en kop varm coca-the (effektivt mod hoejdesyge), fik vi serveret et overraskende  godt maaltid. Foerst en suppe med pasta, kartoffler og groensager og derefter kyllingefilet med ris, kartoffelmos og salat efterfulgt af en kop kamillete.




Vi fandt rigtig mange dyreskeletter.


Vores guide Carlos som kok.

Bjerget vi kunne se fra vores campsite
Eftersom det er oppe i bjergene, kan i nok forestille jer at det ikke helt lunt om naar solen ikke laengere er oppe. Vi kroeb med klaprende taender ned i lagenposerne og den laante sovepose, der var lidt tykkere end vores egen. Dermed lykkedes det os at holde varmen paa den hyggelige campsite med maanen, stjernerne og bjergene som eneste selskab i loebet af natten.

Godnat :)

Dag 2
Dag to skulle efter sigende vaere den haardeste - OG DET KAN I BANDE PAA DEN VAR!
Foerst gik vi igennem en stor dal og derefter gik det op. Og saadan fortsatte det op og op og op. Naturen var virkelig helt utrolig flot, men vi fik naesten ikke set andet end stien som man konstant havde et oeje paa. Guiden virkede til at have meget travlt, han gik saa hurtigt man ikke naaede at nyde trekken. Naar Frederik og jeg stoppede op for at tage et billede var guiden og de tre andre altid en kilomet foran. Og vi maatte igen hoppe og springe for at hale ind paa dem og det kan man ikke holde til i laengden...

En af de spejlblanke soeer.
Hoejden havde naesten faaet krammet paa os – selvom vi havde taget hoejdesygepiller var Rikke blevet meget svimmel og Frederik havde en lettere hovedpine.  – Saa vi trodsede gruppen og forlangte en pause. (Det skal lige siges at de andre ogsaa hev efter vejret!). Vi havde nu gaaet i fem timer og forud laa Punta Union (passet) som var maalet paa 4750m. Guiden var elendig til pep talks – det skulle vaere en troest at der det nu kun gik stejlt op, paa glatte sten i ca. 2 timer.
Pludselig fik guiden en lys ide, han plantede Rikke paa deres hest som de havde med i tilfaelde af at nogen skulle faa hoejdesyge. Genialt!




Det var dog kun et meget lille stykke Rikke fik fornoejelsen af at sidde paa den hvide krikke der ogsaa prustede, da den ikke kunne holde fodfaestet laengere paa den stejle bakke. Saa Rikke slap alligevel ikke for at  bestige bjerget. Vi besluttede at goere det i vores helt eget tempo!



Sidste stykke op til passet.
Punta Union
FINALLY!   Toppen! Aldrig har jeg set noget saa smukt! Vi tilbragte 20 min paa toppen hvor vi noed synet af de snedaekkede bjerge og den krystalklare lagune. Paa toppen halede den anden trekking gruppe ind paa os og den lille hund.


Hunden her fulgte med os og den anden gruppe paa hele trekken. Den tilhoerte ingen, men gik for sjov med frem og tilbage paa Santa Cruz trekken.
Rikke med hunden
Paa toppen halede donkeydriveren ind paa os
Fra toppen gik det ned ad i ca. to timer... Guiden foreslog at Rikke for sjov kunne ride ned, nu hvor vi alligevel havde betalt for at lane den. Fint med mig! Taenkte Rikke.


Hesteskelet
I 4250m hoejde slog vi lejer. Der var ekstra koldt denne nat, saa Rikke kroeb ned i baade lagenposen, sin egen sovepose og den laante.

Dag 3
Vi stod op til en krystalklar himmel som gjorde det let at se bjergene helt tydeligt. Vi har set meget smuk natur, men blev enige om at dette helt sikkert er det mest storslaaende!
Vi tog afsted ekstra tidligt kl. 06 fordi vi skulle naa det hele paa tre dage og ikke fire som vi, Frederik og jeg, havde faaet at vide fra trekkens begyndelse.
Vi gik foerst igennem en gigantisk dal hvor der graessede vilde heste, koer og aesler. Det var et mekka for dyr - sol, naerende limegroent graes og vandloeb omgivet af de mest utrolige bjerge der fik os til at foele os bittesmaa.
Vilde heste

De vilde dyr opsoeger os trekkere for at slikke salt af haenderne. Frederik tog lige skridtet videre ;)

Fra dalen gik det ned ad i tre timer og derefter stejlt ned i to timer. Her maatte Rikke protestere, guiden og en af de svenske piger samt iren naermest loeb ned af den stenede sti hvor der tillige med var mere end 1000m ned. Rikke forklarede, mindre ophidset, at hn for alvor skulle saenke farten! Og at det ville vaere bedst hvis han gik bagerst i tilfaelde af at der skulle ske et uheld. Vi var alle traette oven paa tre dages trek og man kunne let falde og slaa sit hoved mod en af stenene. For foerste gang paa trekken gik vi samlet som en gruppe med guiden bagerst - dejligt!


WE DID IT!

Ved maalet var der jubel lige indtil vi fandt ud af at bussen skulle have den anden gruppe med og ikke os. Vi blev presset ind i en colectivo med fire paa bagsaedet, en foran og guiden i baggagerummet. Efter en time fik vi noget af drikke og saa fra Yungay i en minibus til Huaraz. Vi valgte at tage en nat bus med det samme fra Huaraz til Lima - Aldrig har vi sovet saa godt i en bus!

Santa Cruz trekken var en helt fantastisk oplevelse! Vi fik bestemt flyttet vores graenser...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar